En hvidsminket guldklædt herre med små røde horn i panden løfter røret og ringer på sind sølv-telefon til "en god ven" - Uffemann. Kender I ham? Spørgsmålet starter et hylekor fra tusinder, men det bringer kun et satanistisk skævt grin frem på mefistofigurens læbestifts-røde mundvige.

I den anden ende af røret dukker en intetanende Alice Vestergaard - fru Ellemann - op og spørger tydeligt irriteret, hvem det er, der ringer så sent på aftenen.
- McPhisto lyder svaret fra U2-forsangeren Bono, der forklædt som djævlens håndlanger rækker ud efter magtens mænd. I USA ringede han hver aften fra scenen til Det Hvide Hus - uden af træffe Bush, som præsidenten derover hed i fjor.
Også i aftes på Gentofte stadion trak Bono en bitte - røret blev smækket på, inden Bono nåede at synge "I just called to say I love You".

Hornene i panden er et typisk eksemplar på, at U2 er begyndt at lege med sit eget image. Bono har tidligere nærmest optrædt som rockens messias med sin messende og moraliserende - men oprigtigt mente - budskaber.
Nu har Bono lært at lyve - at forestille sig og spille roller.
I aftes i djævle-kostumet vrikkede han underlivet til nummeret "Desire". På det tidspunkt var de fire irske rock-fæller i U2, som nu nyder betegnelsen "Verdens største rock-band", godt i gang med sidste del af et forrygende og imponerende rock-bombardement af 32,000 tilhørere og kikkere, der havde valgt aftenens mest kontroversielle tv-tilbud: Zoo-tv.

ORD-STRØM (2)

Koncerten startede med et ord-strøm, der spurtede om kap med Larry Mullen Jr's trommestikker. I hæsblæsende tempo væltede fra scenens kaskader af tv-skærme "War", "Sex", "Cancer" og tusinder af andre ord ud i hovedet på seerne ligesom den daglige nyheds-strøm.
Bombardementet blev kun afbrudt af meget få fikspunkter - som for eksempel "Everything you know is wrong". Forvirringen var så total, som når man zapper fra tv-kanal til tv-kanal.
Zootv leger bevidst med tv-mediet - med beskuer-rollen, der bliver vendt og drejet: Først er det publikum, der kigger på Zoo-tv, men så vender Bono kameraet og pludselig er det Zoo-tv, der kigger på publikum - der så kigger på sig selv på Zoo-tv.
"Watch more tv" lød en anden af skrifterne på væggen.

Da U2 for 11 år siden spillede på Roskilde festivalen, var det en intens og meget gribende oplevelse af nærheden. I går var der stor distance mellem de fire irere - Bono, The Edge, Adam Clayton og Larry Mullen Jr. - og de 32,000 fans.
Men showet er stadig lige intenst. Og råbet om kærlighed - den individuelle og den guddommelige - er stadig lige høj. "Rock is entertainment" stod der, men U2 laver underholdning læsset med meninger.
Derfor var der også i aftes direkte satelit-forbindelse til tidens største brændpunkt: Sarajevo, hvorfra der lød endnu et skrig om hjælp. Og Bono dedikerede sangen "One" til den døende ny: "We're one, but we're not the same" - vi er et, men ikke ens. Hvis bare de havde husket og respekteret det på balkan.

FARVEL MED PRESLEY (4)

Albummet "Achtung Baby" var aftenens centrum, men publikum fik også flere af de ældre numre, blandt andet hyldesten til Martin Luther King - "Pride (In The Name Of Love)". Derimod var der kun et enkelt nummer fra U2's splinternye sommerplade "Zooropa", nemlig "Numb".
Til afsked sang Bono Elvis Presleys "Can't Help Falling In Love With You" og - zap -pludselig var det Presleys stemme. Nogen havde zappet væk fra Zoo-tv - showet var slut.